Søg
Sitemap
Udskriv

KRONER & BROER 
 

Hvad er en krone?
 
Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning, så det kan holde, er det nødvendigt med en krone. Det vil gøre tanden mere holdbar og skal sikre, at tanden ikke knækker, så du derved risikerer at miste tanden.
I andre tilfælde kan en krone være den eneste måde, du kan få et pænt og holdbart resultatpå, fx når tanden er misfarvet eller misdannet.
Kroner kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn (metalkeramik).  Spørg tandlægen hvilken type krone, der er bedst til netop den tand du skal have repareret.
 
Er din tand rodbehandlet, og mangler der meget af den, er det ikke muligt at få en krone til at sidde fast. Så kan det være nødvendigt først at lave en opbygning, der sidder fast i roden med en stift.
Kronen kan så sidde fast på opbygningen.
 
Hvordan får jeg lavet en krone?
 
Før du kan få lavet en krone, skal din tand slibes til. Dernæst skal der tages et aftryk af tanden.
 
Når der er taget et aftryk af din tand, skal den beskyttes, til kronen er færdig. Det sker med en midlertidig krone, som kan fremstilles i plast eller metal.
 
Når kronen er færdig, sættes den fast på tanden ved hjælp af en tynd cement, der fungere som lim.